
Lidt om
Lykke Forbech Elmose
Om mine malerier
Mine værker er hovedsageligt akrylmalerier på lærred eller plade. Nogle af mine værker er udarbejdet på genbrugs-materialer og får også deres udtryk herfra. Jeg arbejder desuden med andre materialer og former. F.eks. laver jeg skulpturer og brugsgenstande af ler, træ og andre naturmaterialer.
Malerier med noget på hjerte
Mine værker er for dem, som ønsker et maleri, der har et poetisk element og noget på hjerte. Værker har alle et udtryk, der ønsker at give stof til eftertanke og som taler til beskueren.
Jeg udtaler mig sjældent om ‘mine tanker bag maleriet’, da jeg mener, at det er den subjektive oplevelse, der er den vigtigste. Værkerne har kvaliteter, der fungerer som gode samtalestarter eller de kan inspirere den enkelte til eftertænksom refleksion.


Jeg håber du kan lide mine værker. Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre mere om dem.
Mine malerier vil gerne finde nye hjem. Jo mere jeg kan få afsat, jo mere nyt kan jeg lave. Så hjælp kunsten på vej – adopter et maleri.
Min baggrund
Uddannet billedkunstlærer
Uddannet på VIA UC
Uddannet til både formidling om og med kunst især maleri og skulpturer
Kunsthøjskole
1 års kunsthøjskole i Aarhus
Kvalificering i akryl og oliemaleri, men jeg har også arbejdet med skulpturer, installationskunst, film m.m.
Udstillinger
Lokale kunstudstillinger
Afholdte lokale udstillinger solo og i samarbejde med andre kunstnere.
